Situationen i Spanien

Galgoerne er i årtier blevet avlet til hobby-sport (særligt jagt og væddeløb) i Spanien og ikke som kæledyr. Der avles fortsat mange tusinder af galgoer årligt, der opdrættes til harejagt i særligt landdistrikterne i Spanien.
Under jagtsæsonen lever galgoerne kummerlige liv og når jagtsæsonen er slut har jægerne ikke længere brug for hundene, hvorfor det anslås at mere end 50.000 galgoer bliver efterladt, hængt, druknet, brændt, skudt eller slået ihjel på andre måder.
Hundene bruges i jagtsæsonen fra den 1. oktober til den 30. januar. De begynder deres karriere ved 12 måneders alderen, og det estimeres at mere end halvdelen er døde inden de fylder 2 år.

Spanien er det eneste sted i verden, hvor det er lovligt at jage med galgoer, hvorfor det er vigtigt med politisk pres og oplysning. Efter længere tids politisk pres, besluttede Argentina i 2016 at forbyde al jagt med galgoer og desuden også væddeløb, men utroligt nok er det stadig tilladt i Spanien - et EU-land.

Der findes en del materiale der sætter fokus på galgoerne. Nedenfor følger en række af de anbefalelsesværdige dokumentarer. OBS: videoerne indeholder allesammen stærke billeder.

Yo Galgo trailer - Yo Galgo er et helt enestående dokumentar-projekt om galgoerne og deres skæbne. Filmen udkommer i 2018.

February, the fear of Spanish Greyhounds - Denne dokumentar fra 2013 giver et indblik i galgoens liv, harejagten og træningen af hundene.

Broken Spirit - The Galgo’s Last Run - Hollandsk dokumentar fra 2017, hvor der bl.a. er interviews med flere galgueroer, der fortæller hvordan de træner dem.  (OBS: Tryk på CC-knappen på filmklippet ved siden af lydstyrken og efterfølgende "English", for at aktivere engelske undertekster)

Galgo espanol som race

Galgoen er en mynde, der ligner en greyhound, men størrelsesmæssigt typisk ligger mellem en greyhound og en whippet. Størrelsen kan variere, men er ofte mellem 65-75 cm for hanner og 60-68 cm for tæver.
Galgoen kan have utallige forskellige farvekombinationer, men har typisk to forskellige pelstyper – den ene har kort og glat pels og den anden har mellemlang ruhåret pels.

Galgoens temperament er meget lig greyhounds – de er rolige, venlige, milde og kontaktsøgende af natur. De er generelt dovne og afslappede når de er indenfor og sover gerne omkring 16 timer i døgnet, men er nysgerrige og energiske, når de er ude. De kan både have det fint med et par korte gåture om dagen, men kan også være en fantastisk følgesvend på en løbetur. Mange tror desværre, at mynder kræver utrolig meget motion, men det er en myte der hurtigt bliver aflivet, når man har tilbragt tid med en mynde. Det skal også tages i betragtning at en adopteret galgo kan have skader i led, tæer eller muskler, og derfor kun bør få normal motion.

De fleste galgoer kan fint med alle hunderacer og størrelser.

Adfærd hos en rescue-galgo

Social adfærd

Langt de fleste galgoer der bor på internaterne, har aldrig været i et hjem. De bliver opdrættet i kenneler eller udhuse/huler, og har kun menneskelig kontakt når jægeren skal "bruge" hunden, dvs. enten til træning eller jagt.
De er derfor ikke socialiseret med mennesker på samme måde, som vi kender det fra mere civiliserede forhold, og en af internaternes vigtigste opgaver er rehabilitering af hundene, så de lærer at associere mennesker med noget positivt. Mange galgoer vil være meget skræmte, og vil forsøge at gemme sig fra menneskerne den første tid på internatet, og nogle kan eksempelvis være bange for mænd. Trods deres dystre fortid, er det ligeså ofte at galgoerne søger menneskelig kontakt, og kommer glad hen for at blive kælet. De fleste galgoer vil søge menneskelig kontakt efter noget tid, hvor få vil kræve meget arbejde.

Galgoer er yderst sociale, og det er ikke sjældent at de som enehunde kan blive deprimerede. Det er ikke udelukket at adoptere en galgo som enehund, men det er kun få af dem, der egner sig til dette. Ønsker man en galgo som enehund, vil proceduren derfor foregå i ekstra tæt samarbejde med vores samarbejdsorganisationer i Spanien, der enerådigt vil vurdere dette, da de har indgående kendskab til de enkelte hunde.

Den første tid i hjemmet

Det er vigtigt at man har fri fra arbejde eller skole den første uge eller to efter ankomsten, hvor tiden er dedikeret til familiens nyeste medlem.
Da hunden netop kommer fra et internat, er det ikke sikkert at den er renlig, selvom der er tale om en voksen hund. Den ved ikke bedre, så sørg for ofte at tage hunden udenfor de første dage, og ros med godbidder når den besørger udenfor. Straf aldrig ved "uheld" indendørs, da det skræmmer hunden unødigt, og fremkalder forvirring, panik og i værste fald flere "uheld". De fleste hunde vænner sig straks til at gulvet er no-go, og at de må helt udenfor. Andre behøver tålmodighed, forståelse og opmuntring for at forstå den nye rutine.

Hunden knytter sig hurtigt til dens nye ejer(e), og man vil opleve at den følger en rundt i hjemmet hele tiden, det første lange stykke tid. Den er formentlig bange for at man forlader den, så den igen er overladt til sig selv. Man kan derfor risikere, at den til at starte med, vil hyle lidt når man går hjemmefra. Det er strengt nødvendigt med alene hjemme-træning.

Katte

Før en galgo kan blive adopteret til et hjem med en eller flere katte, er det nødvendigt at foretage en katte-test, for at sikre at galgoen ikke ønsker at jage kattene. Jægerne forsøger at avle de bedste jagthunde, så de fleste galgoer vil omgående jage små pelsede dyr, uanset om det er en hare eller en kat. Hvis galgoen viser tegn på at ville jage katten, vil testen omgående blive afbrudt, og det vil ikke være muligt at adoptere den til et hjem med kat. Der tages ingen chancer.
Selvom katte-testen "bestås", er miljøet den foretages i et andet end hjemmet, så man skal for en sikkerheds skyld stadig være varsom når galgoen introduceres til katten i hjemmet, da adfærden kan være anderledes.

Man skal desuden altid være påpasselig med at lade sin galgo lege med de mindste hunderacer, da der kan være fare for at jagtinstinktet vækkes. Tag derfor ingen chancer.

Indhegning

En have skal indhegnes med et godt og passende højt hegn – især ved adoption af Galgoer.  Selvom de er dovne, kan de springe utrolig højt.
Efterlad ikke hunden alene i haven de første dage, men gå ture med den i snor. Husk på at omgivelserne er helt nye og fremmede. Der kan være nye og høje lyde, andre hunde, børn, biler og lignende hunden ikke er vant til.
Da hunden instinktivt kan gå i panik ved de nye omgivelser og forsøge at stikke af, bør man først sikre sig, at den søger hen til sin ejer, hvis den bliver skræmt.

Man bør ikke lade hunden løbe frit de første 3 måneder efter ankomst, eller indtil man er fuldstændig sikker på, at hunden vil komme tilbage til dig, når du kalder. Da galgoen er en udpræget jagthund, bør den kun luftes uden snor i gode indhegnede områder, da den hurtigt kan stikke af, hvis den ser et egern, en hare eller lignende.

Galgoer har tendens til at slå høresansen fra, hvis de ser en hare eller lignende, hvorfor man ikke bør slippe dem sådanne steder. Grundet deres hurtighed og udholdenhed, kan de sagtems løbe både harer og rådyr op, så det skal tages alvorligt.

Kulde/påklædning

Galgoen er af natur meget slank, er tyndhåret og har kun et meget tyndt fedtlag. Det er derfor nødvendigt at klæde hunden på, så den kan holde varmen - et dækken når det bliver koldt, og en vinterjakke på, når det er frostgrader. Galgoer bryder sig virkelig ikke om regn, så det er anbefalelsesværdigt at iklæde dem en regnjakke med hætte inden gåtur i regnvejr, da den ellers hellere vil blive hjemme.

I hjemmet

Hunden bør have sin egen bløde seng; et sted at trække sig tilbage fra børn og uro, hvor den ikke bliver forstyrret.
Det kan f.eks. være en blød hundekurv med en gammel dyne eller tæpper, da de elsker at bygge rede.
Grundet galgoens slanke statur, behøver de beskyttelse ved led og udsatte knogler for at undgå hævelse og/eller liggesår.

Foder

Sørg for at give din hund foder af høj kvalitet. Ved valg af foder, bør du kigge på de første 5 ingredienser i foderet. En ingrediensliste skal ifølge gældende lovgivning nævne de ingredienser først, der er mest af i foderet. Hvis eksempelvis "Frisk kylling og and" fremgår som det første på listen, vil det have den største bestanddel i foderet, hvilket er fint.

Tørfoder kan evt. vædes med lunkent vand. Foder bør gives 2-3 gange dagligt, og hunden skal altid have adgang til frisk drikkevand.
Det anbefales at give et par skvæt lakseolie blandet i maden, hvilket sikrer en glat og skinnende pels og samtidig forhindrer skæl.

Det kan være en god idé at give hunden skånekost de første par uger, da det ikke er sikkert, at den har været vant til meget næringsrigt foder.

Hvis hunden er meget tynd, kan det være svært at fodre den op. Hvis det er tilfældet, anbefales det at blande ½ hvalpefoder og ½ normalkost, for på denne måde at give hunden det ekstra, den behøver.

Det er meget vigtigt at en galgo holder sig i ro i ½-1 time efter fodring, da dens anatomi og organer gør, at der er øget risiko for mavedrejning.
Hvis din hund er syg, og hverken spiser eller drikker, skal du omgående kontakte dyrlægen for at undgå uoprettelig skade på de indre organer som følge af dehydrering.

Det kan være svært at se på en galgo, om den får tilstrækkeligt med mad grundet dens slanke statur. Hoftebenene og ribbenene bør ikke stå ud, og man bør ikke kunne se mere end enkelte ryghvirvler fra siden, når hunden står i afslappet tilstand.
Undgå at lade hunden blive overvægtig, da dette belaster led og knogler unødigt.

De fleste ved at hunde ikke kan tåle chokolade, men der er faktisk en lang række almindelige fødevarer, som de aldrig må indtage, herunder avocado, rosiner, vindruer, kirsebær, løg, hvidløg, rent fedt, rå kartofler, valnødder, mælk, kaffe, alkohol, koffein, dej og gær.
Kødben må aldrig koges, da det opløser hinden der får benstykkerne til at passere i systemet, hvilket giver risiko for brud på tarmen.

Middelhavs-sygdomme

I Spanien findes de såkaldte 3 Middelhavs-sygdomme: Leishmania, Dirofilaria og Ehrlichia. Læs mere her.
Vi gør desuden meget ud af at forklare om disse sygdomme i adoptionsprocessen.

Hunde der kommer til Danmark er allerede testet for disse sygdomme ved blodprøver i Spanien, men for Leishmania kan inkubationstiden vare helt op til 7 år, hvorfor vi beder alle adoptanter om at få gentaget Leishmania-testen et år efter ankomsten.
Stammer hundene fra Sydspanien, råder vi endvidere til at gentage Filaria-testen 4-5 måneder efter hjemkomst - alt efter, hvornår på året hundene kommer til DK.