Dirofilaria, Erlichia og Leishmania er sygdomme, som er ret almindelige i Spanien. De hunde som kommer til Danmark er testet inden afrejse.

Sygdommen overføres ved stik fra inficerede myg. Når en myg stikker en smittet hund, vil myggen så kunne overføre sygdommen til en anden hund, næste gang den skal suge blod. En drægtig hunhund kan også videreføre sygdommen til sine hvalpe. 

Sygdommen fremkaldes gennem orm. Disse angriber blod, bindevæv, hud, hjerte, lunger og andre indre organer. Voksne hjerteorm kan blive op til 25 cm lange, de lever i 40-50 dage – og de lever i hjertes højre side. 

Nogle arter giver ingen symptomer, andre arter giver meget forskellige symptomer så som hoste, vægttab, afkræftethed, åndedrætsbesvær, hævelse af huden samt eksem.

 Alt efter art gives indsprøjtninger med et antiparasit middel.

Immiticide (indholdsstof: melarsomide dihydrochloride).

Det tidligere brugte stof, solgt som Caparsolate (indholddstof: thiacetarsamide sodium) bliver frarådet, da Immiticide har færre bivirkninger og dermed udgør et mere sikkert alternativ til hunde med voksne stadier af hjerteormen.

Der skal søges tilladelse til at købe/administrere dette stof, og den nærmeste forhandler findes i Tyskland.

Hvis din hund har været behandlet for hjerteorm i Spanien, vil det være klogt at give både den og ens andre hunde en behandling med Stronghold (Avocate kan bruges, men Stronghold anbefales som første valg), som dryppes i nakken. Det kan nemlig forebygge hjerteorm.

Smitte overføres som før skrevet via myg, og da det er fra myggearter over størstedelen af verdenen, kan det ikke udelukkes, at de "danske" myg kan være smittebærere.
Det er derfor tilrådeligt at beskytte sine andre hunde.

Jo tidligere behandlingen går i gang, des større chance er der for, at hunden bliver helt helbredt. I værste fald kan hunden dø.

Erlicia er en infektions sygdom, som bliver overført af tæger. Smitten sker kun ved tægebid. Inkubationstiden er 8-20 dage

Erlicia er en form for bakterier, der angriber de hvide blodlegemer og beskadiger immunforsvaret. 

Det er ikke altid, der er symptomer, men sygdommen kan være forbundet med høj feber, afkræftethed, muskelsmerter, opkast.

Hunden behandles med antibiotika i omkring 40 dage – og det er meget vigtigt at hunden har ro i den periode og ikke udsættes for stress.

En ubehandlet Erlichia kan over længere tid føre til forøget blødningstendens og kan derved i så fald være dødelig.

Leishmania forårsages af små flagellater, som overføres af små stikmyg (sandfluer). Det er hunnerne som overfører sygdommen, da det kun er hunnerne som suger blod, for at kunne yngle.

Vi vil gerne gøre det helt klart, at der ikke er mulighed for smitte dyr imellem - og mellem dyr og mennesker. Den eneste mulige måde at blive smittet på, er via et stik fra en inficeret myg. Derfor er det ikke muligt at blive smittet i Danmark, da sandfluen jo ikke lever herhjemme.

Leishmania angriber blod og benmarv - og kan kræve vedvarende behandling, alt efter i hvilken grad sygdommen haves.

Inkubationstiden kan være meget lang, helt op til 7 år og i den periode kan sygdommen end ikke stadfæstes med en blodprøve.

Det er vigtigt i forståelsen af sygdommen, at den hænger sammen med et ufuldstændigt immunrespons. Mange inficerede hunde udvikler ikke kliniske symptomer.

Det er meget svært at komme med egentlige symptomer på Leishmania, da de næsten kan vise sig på alle måder. Vi vil hér prøve at nævne nogle eventuelle symptomer, men man skal huske på, at ens hund sagtens kan have disse symptomer, uden at have Leishmania.

Nogle af symptomerne kan være meget lange negle, diarre, appetitløshed, vægttab selvom hunden indtager sine regelmæssige måltider. Næseblødning kan også forekomme.

Et kendetegn kan også være rifter i ørekanten som danner skorper, og/eller skaldede pletter ofte rundt om ørene og snuden. Der kan opstå åbne sår ved benene især ved ledene. Lymfeknuderne kan især hæve ved knæledene. Derfor kan der også opstå ømme led på hunden. Musklerne kan også forsvinde. Hunde som befinder sig i et fremskredet stadige i sygdommen kan udskille en rådden lugt både fra munden og kroppen.

Leishmania er almindeligt forekommende i nogle af områderne i Spanien. Risikoen er størst, hvis hunden er ude fra solnedgang til solopgang – om dagen hviler de sig. Myggene lever fra marts til oktober.

Een gang årligt, eller hvis din hund får tegn på kliniske symptomer, så tag den til dyrlæge og få taget en blodprøve for at se, om den har Leishmania. Både en Leishmaniatest og også en almindelig blodprøve, så man kan se de forskellige værdier i blodet. Man ”måler” en evt. Leishmania i noget som hedder et titertal. Dette tal angiver om hunden er positiv. Hunden kan være positiv i meget forskellige grader. I den lave skala kan man ofte nøjes med at behandle med tabletterne Allopurinol – og i den høje skala, hvor der også ses kliniske symptomer, vil det også kræve injektioner med Glucantime. Der er kommet et nyt middel på markedet som hedder Milteforsine – dette medikament skal gives sammen med tabletterne, for at det bedste resultat kan opnås. Milteforsina er mere skånsomt overfor nyrerne end Glucantimen, men er ikke lige så effektiv. Dett kan være et godt alternativ til Glucantimen, hvis ens hunds nyrer ikke kan tåle den stærke Glucantime.

Det er meget vigtigt at man ikke kun hænger sig i blodprøveresultatet, men også kigger på om hunden har nogle af symptomerne på Leishmania. En hund kan nemlig godt have en positiv Leishmaniatest, uden at vise nogen symptomer.

Under behandlingen skal hunden i de første uger have checket sin creatinin 2 gange ugentlig for at se, om nyrerne kan klare behandlingen.

Efter den første behandling bør hunden kontrolleres regelmæssigt 2-3 gange årligt for at overvåge udviklingen af sygdommen og opdage eventuelle tilbagefald, hvor man i sådanne tilfælde skal gentage behandlingen.

Behandlingen er mest succesfuld, hvis den startes i sygdommens første fase (derfor vigtigheden af den ovennævnte årlige test.

Symptomerne forsvinder oftest ved behandling, og din hund vil være i stand til at nyde et godt liv i mange år, selv om resultatet af blodprøven skulle være positivt for Leishmania.

 Efter den første behandling bør hunden kontrolleres regelmæssigt 2-3 gange årligt for at overvåge udviklingen af sygdommen og opdage eventuelle tilbagefald, hvor man i sådanne tilfælde skal gentage behandlingen.