Laila havde været på vores hjemmeside i lang tid, da jeg modtog en opringning fra Eva (der allerede har Howard og Mercedes). Hun kunne simpelt hen ikke holde ud at se på hendes triste øjne, og bad om at måtte adoptere hende.
Som sagt så gjort – men hvordan skulle hun så komme til Danmark.
Det blev en længere rejse for den gamle pige.

Først fra Madrid til Frankfurt, hvor vi skulle møde hende til det årlige store galgo-sommertræf. Det var fantastisk, men stakkels Laila var træt. Heldigvis havde vi taget et dækken med til hende, for det regnede godt af og til, og Laila frøs.

Først om aftenen skulle vi igen til Danmark og havde reserveret plads til Laila – men – det blev ikke helt nemt. I lufthavnen skulle alt checkes og dobbelt-checkes, og fandt de en mikroskopisk afvigning fra reglerne, blev de helt på tværs. Ydermere blev maskinen næsten 3 timer forsinket – så – totalt udmattede (både hund og mennesker) kom vi endelig hjem på Plantagevej kl. 3 om natten.
Laila havde kun et i tankerne – at sove – så hun smuttede hurtigt ind i det bur, der var gjort klar til hende, og puttede sig i dynerne. Klokken 06.00 om morgenen havde jeg hende lige ude en tur i haven, og så smuttede hun ellers ind i dynerne igen.

Eva og hendes datter kom om eftermiddagen. Laila lå stadig i dynerne og ville helst sove. Det hvide i hendes øjne var helt blodskudt at træthed og da det blev tid til at køre til bornholmer-færgen ved 20.30 tiden, måtte vi næsten trække hende ud i bilen.
Hun klarede overfarten – men var rædselsslagen over de mange biler o.a. hun skulle passere på dækket.
Vel hjemme i Åkirkeby blev hun godt modtaget af alle de andre hunde. Mange små sms’er har jeg modtaget, og den sidste lød:
”Hej fra Bornholm. Jeg tror ikke, du ville kende Laila igen. Hun logrer, løber, graver og ruller sig i græsset. Utrolig forvandling. Tænk at det er muligt. Så glad for at vi gjorde det. Have frygtet, det ville blive meget svært. Altså mærkeligt, at man kan behandle en hund sådan og så kan hun blomstre sådan op – får helt vand i øjnene …..”
Ja – det siger vist alt.

Laila er kommet hjem