|
| |
| Hjemkomst
d. 20. december 2006.
I samarbejde med Evolucion.
|
|
Som i måske
har læst under ”hold 15” så var Jens jo blevet forelsket i Enrique
sidste gang han var i Madrid og hente hunde.
Enrique trængte i høj grad til hurtig hjælp, vinteren er på vej
i Spanien og en lang kold vinter på internat ville på ingen måde være
godt for ham. Så vi fik meget travlt med at finde flybilletter til Jens
til endnu en tur inden jul. Ikke helt nemt når ”alle andre” skal
flyve på juleferie i netop de dage og når vi samtidig skulle være sikre
på at flyets lastrum var stor nok til den størrelse kasse som en hund
som Enrique kræver.
Det lykkedes dog at finde billige billetter til Madrid d. 18/12, men der var så slet
ingen fly retur d. 19, så vi måtte i al hast skrive til Alicia fra
Evolucion og spørge om de kunne arrangere overnatning til ham indtil d.
20/12. Heldigvis fik vi hurtigt svar retur om at han bare kunne komme, så
skulle de nok arrangere noget. Py-ha !
|
|

|

|
| Heldigvis gik
både afhentningen af Enrique og hjemturen i flyet med ham godt. Vi var
nogle stykker der "holdt vejret" for han er jo en ældre herre,
ca 8-9 år har dyrlægen skudt ham til. Men han ankom til Kastrup i fin
stil og logrede glad og hilste venligt "goddag", da han blev
taget ud af kassen. |
|

|
 |
|

|
Køreturen hjem
til Lolland gik også fint, han er rigtig glad for at køre i bil. Og
hjemkomsten gik over al forventning; vores 3 hundepiger + vores plejehvalp
tog imod ham, som var han en længe ventet ven.
Dagen efter hans hjemkomst, fik han et MEGET tiltrængt bad og et nyt
navn, så nu hedder han Samson. Og Samson har på alle måder fundet sig
godt tilrette, så han er allerede nu et højt skattet medlem af
"familien", med egen ynglingsplads i sofaen og en STOR plads i
vores hjerter. |
|