Problemerne omkring galgoerne i Spanien: 

Nutidens problemer:

Galgoen i Spanien lever et vaklende liv i elende. Denne race avles for sport (jagt og løb) og ikke som kæledyr. Den triste kendsgerning er, at når disse hunde ikke længere kan bruges, regnes de som værende værdiløse.

Hunden bruges i jagtsæsonen fra den 1. oktober til den 30. januar. De begynder deres karriere ved 12 måneders alderen, og det estimeres at 50 % er døde inden de fylder 2 år. Ifølge WSPA (World Society for the Protection of Animals), avles og dræbes der ti tusindvis af hunde hvert år.

For de fleste EU borgere aflives disse hunde af ukendte grunde på de mest grusomme måder: hængning, nedkastning i brønde, brændt levende, slæbt efter biler, dræbt ved hjælp af køller eller efterladt til en ukendt skæbne af sult og lidelse. Det er først for nylig, at forskellige organisationer i Spanien er begyndt at arbejde for at forbedre disse forhold. Der er omkring 35-40 små internater / dyreværns foreninger i Spanien, der samarbejder med dyreværnsforeninger og interessegrupper i bl.a. England, Holland, Belgien, Frankrig, USA, Tyskland og nu også Danmark.

Antallet af hunde, der aflives ved offentlig hængning, er aftagende siden 1997. Ifølge det lokale politi skyldes dette dog blot, at de forskellige jægersammenslutninger er gået under jorden. I stigende grad efterlades disse hunde eller overdrages til de kommunale internater, der fungerer som ”killing stations”. Her kan lemlæstede hunde under kummerlige forhold afvente deres død i ugevis uden nogen form for dyrlæge tilsyn eller hjælp.

 Der arbejdes intenst på at forbedre vilkårene på de kommunale såvel som de private internater, men der er desperat mangel på ressourcer. Et stigende antal hunde bortadopteres til udlandet. Ifølge WSPA gennemføres 2500-3000 adoptioner årligt. Dette er dog langt mindre end 10 % af de hunde, der er spildprodukt af denne sport.