|
Gus blev født 8 år siden, og altid har boet i det samme hus. For 3 år siden gik hans elskede ejer konkurs og har siden mistet sit hus til banken.
Siden da har han kun spist de madrester naboerne efterlod og skorper af gammelt tørt brød fra hans ejer. Gudskelov, at samme nabo til sidst kontaktede en af de frivillige på Evolucion, som derefter gik ud for at finde Gus - Der var han alene, såret, syg, i smerte, sultende og uden håb om at komme ud af dette rædselshus levende.
Hvordan kan denne historie ikke få en til at græde af medfølelse, gøre en trist eller vred, eller få os til at føle os magtesløse og hjælpeløse?
De sorte pletter, som man ser på billederne er meget gamle flåter, som ligner bolde. Han er halt på det ene ben, fordi en person i byen kastede sten på ham og klagede over hans "beskidte / modbydelige / oprørende tilstedeværelse". En sådan person er netop den slags der bare venter på at skyde ham .... På grund af dem tilkaldte den bekymrede nabo os og opfordrede til at vi hentede ham fordi man frygtede det værste.
På trods af alt det han har været igennem, er han meget ædel, forsøger ikke at bide, og er bare rigitg bange for mennesker på nuværende tidspunkt - alt for mange år alene, uden kærlighed, et venligt klap eller ord ... kun omgivet af fjendtlighed.
Enhver, der hører hans historie må finde det svært at tro, hvordan nogen kan efterlade et levende dyr på denne måde. Sådan grusomhed bør straffes.
Nu er Gus så småt ved at komme til hægterne, lidt efter lidt mister han sin frygt for mennesker og begynder at lære at livet kan være mere end sult og håbløshed i en beskidt hul, at der er folk klar til at hjælpe ham, elske ham og lære ham at føle glæde -- måske for første gang i hans liv ....
|
