Den 30. juli-08 fik vi endnu en
melding om en stakkels hund, der var fundet i en snare (der vel at mærke
er forbudt ved lov) ca. 14 km fra Albacete.
Guardia Civil (en del af politiet) havde ringet, og fortalt de havde
fundet hunden og bedt om, at nogen kom og hentede den, hvis den skulle
reddes.
Man blev nødt til at bedøve
ham for overhovedet at være i stand til at vriste ham ud af fælden.
Hunden var stærkt dehydreret (der er omkring 35-38 grader i solen) og
ville ikke have kunne holde sig i live meget længere.
Nu er han ved at komme sig i
internatet Arca de Noé, hvor dyrlægen hjælper alt han kan - men - det
er stadig ikke sikkert, om man vil være i stand til at redde benet.
|