Juli 2007
Paterna de Rivera (Cádiz), galgo helvede. En by det er bedst at glemme.

Den 20. juli 2007 tog 3 frivillige fra Kimba til byen Paterne de Rivera for at forsøge at afdække det årligt tilbagevendende probleme med det store antal dumpede galgoer, podencoer og andre hunde, der bliver brugt til jagt. Byen er et levende helvede for disse stakkels dyr, som du kan se på billederne, Kimba tog på de par dage, vi besøgte den meget moderne ”Europæiske” by.

 

De frivillige tog af sted med det formål at redde nogle af dyrene, finde familier til dem og give dem et værdigt liv for på denne måde direkte at bidrage til sikkerheden for disse dyr, som lever så dårligt på gaderne og markerne ved Paterne de Rivera.  

Den første ting vi så var, hvordan en total ufølsom tåbe , med så ringe respekt for dyreliv, at han havde smidt 2 små hunde ned i en bæk, hvori man udleder kloakvand, for på denne måde at slå dem ihjel. Den ene af dem havde haft held med at lande på nogle grene, og var i stand til selv at klare sig ud af floden. Men den anden lille hund, som vi nu har kaldt ”MANDY”, forblev fuldstændig lammet, som man kan se af billedet

Efter Mandy var blevet reddet, undersøgte de bækken for at se, om tåben havde smidt andre hunde derned, men man fandt ikke flere dér.

Til gengæld fandt de 2 galgoer og en Podenco i en hule, der var gravet ud af bjergsiden, og de var alle I en forfærdelig ussel tilstand, uden mad eller vand, gulvet fuldt af afføring, bundet med kæder til loftet, og de var alle fyldt med tæger.

Lige overfor hulen var der en familie i badetøj, der var ved at ”skinne” en kalv, som hang i et træ med ved et reb bundet om halsen, alt imens børnene løb rundt omkring.

 Vi er sikre på, at folk i byen, ligesom vi, har været vidne til dyrenes forfærdelige leveforhold.

Den same dag så vi mange forladte galgoer I og omkring byen, og blandt dem den smukkeste gravide lille galgo, der var højgravid.

Vi var desværre ikke i stand til at fange hende den samme dag, og det var meget uheldigt. Da vi kom tilbage 2 dage senere fandt vi denne stakkels galgo på en af gaderne i byen, hvor biler ikke kan køre voldsomt hurtigt. Denne stakkels hund havde ikke kunne bevæge sig hurtigt nok pga hendes graviditet, så en total tåbe havde kørt hende over i fuld dagslys, og da vi ankom, var det lige sket. Dette er i sandhed en forbrydelse, at et dyr kun havde levet for at tjene en jæger, og da han ikke syntes,hun kunne bruges mere, blev hun smidt væk, som om hun blot var skrald.
(billedet af denne stakkels galgo, da hun var kørt ned,  har vi udeladt)

Endnu en sand skændsel for byen er, at vi ved andre lejligheder har set jægere på knallerter, hvortil der var bundet nogle galgoer, der skulle løbe ved siden af eller på gaden. Vi så endog en jæger køre på den store landevej  med 4 galgoer bundet til sin scooter.De blev overhalet af politiet, og de gjorde overhovedet ingenting!  

Det eneste smukke og lykkelige vi tog med os fra Paterne de Rivera er de længe lidende galgoer og podencoen, som vi fik ud af bjergsiden sammen med den lille hund, som var blevet smidt i bækken. Takket være den store hjælp fra ”Seprona” (den afdeling af politiet, der tager sig af miljøet), blev vi i stand til at fjerne dem alle fra disse forfærdelige forhold og disse foragtelige jægere, som havde spærret dem inde.

...Og nu er de alle lykkelige ankommet til Kimba. De har fået deres ormekur, de har fået vand og mad så meget de lyster og alle nødvendige betingelser for adoption er nu i orden

NYT fra Kimba: 1/8 2007
I lørdags var det "store-badedag" hos Kimba. Alle fik et friskende og beroligende bad sammen med behandling for parasitter.
På billederne kan man se nogle af de hunde, der blev reddet fra Paterna de Rivera. Som I ved, var de alle befængt med lopper og tæger og vi er sikre på, at ingen af dem nogensinde har fået et bad for at beskytte dem mod "insekt-pesten".

Nedenunder kan I se: Alatriste, Vigo, Selva (hvis ører er halvvejs ædt op af fluer etc.) og Sabrina, alle reddet fra gaderne i Paterna. Og så Sabana, Saome, Valentina, Kafalda og Mandi som er dem, der blev reddet ved den snavsede afløbskanal og fra det frygtelige skjul, hvor de blev holdt fanget i kæder.

De er glade og afslappede på disse billeder ... Vi håber at de gennem vores arbejde på Kimba alle må glemme deres fortid i dette levende helvede, og at de må få en fremtid så langt væk fra jægernes hænder som muligt.


Dagligdag i Spanien (juni 2007)

Først på måneden fik vi en mail, der lyder som følger:

Her til aften ringede en jæger til mig: han ønskede at komme af med 2 af sine galgoer (tæver), men ønskede ikke at slå dem ihjel. Jeg fortalte ham, at han måtte betale 150 euros pr. måned, indtil galgoerne havde fundet en ny familie, hvis vi satte dem på hundehotel.

Som sædvanlig, ville han ikke betale for dette, så jeg foreslog en anden løsning:

Han skal sørge for sine to galgoer på sin egen gård, og vi vil gøre dem klar til adoption derfra. Det er meget mere vanskeligt for os at arbejde med og studere temperamentet af galgoerne på denne måde, men jeg tror, det er den bedste, hvis vi skal redde livet for disse 2 tæver. Jeg vil se, hvordan jeg kan få det arrangeret – det er første gang jeg forsøger at hjælpe på denne måde.

Jeg synes, det er en positiv gestus af ejeren, at han i det mindste ikke hænger galgoerne – som naboerne gør. Jeg fortalte ham, at han ikke må give galgoerne til venner eller andre personer, der skulle være interesserede, for da ville der være en stor chance for, de ville blive brugt til træning af kamphunde, hvilket er et stort problem hos os.

Efterfølgende har vi så i dag (16. juni) modtaget følgende billeder og information.

I dag tog jeg sammen med en af mine medarbejdere af sted for at besøge jægeren. Det var rædselsfuldt. Begge hunde er fulde af tæger og lopper. Da vi ankom til huset, ville jeg følge med ejeren ud til galgoerne, men hans datter sagde: nej, du kan ikke gå med ham, for der, hvor de er, er der meterhøjt skidt og halm…

Stakkels dyr, der skal leve i sådanne forhold, så det er helt normalt, at de er fulde af parasitter.

Min medhjælper tog mange billeder, mens jeg tog blodprøver og forberedte pleje-kontrakten.

De skrev under uden problemer.

Jægeren skal nu gå til sin dyrlæge og få ordnet ejerskiftet i passene.

Jeg sagde, at han skulle købe Frontline-pipetter og fjerne tægerne med oliven-olie. Jeg sagde også, han skulle give dem noget imod indvoldsorm, og jeg dristede mig til at sige, at han skulle give dem mere mad, da de var så magre, at man tydeligt kunne se ribbenene.

Denne jæger og hans familie er ikke ”grimme” personer – de ved blot ikke bedre.

Jeg håber nu, at han vil gøre, alt hvad jeg bad ham om.

Dette er et typisk eksempel: de har et lille ”gadekryds” inde i huset. Alt for fed og noget så lykkelig. Jægeren viste mig også sin hest, vel i stand og ren, så hvorfor skal galgoerne bo bag ved huset i det rene skidt?

Forhåbentlig kan vi ændre dette. Det vil tage mange år, men vi bliver nødt til at begynde eet sted.

Når jeg selv ser på billederne, begynder jeg at græde: se på hundenes øjne, de har slet ikke noget udtryk. Det er bare forfærdeligt.

Jeg afventer nu et opkald fra jægeren, når han har fået foretaget ejerskiftet. Jeg vil også tage på besøg igen og se efter, at han har behandlet hundene, som jeg bad om.

Den grå galga er LAIKA,  
den hvide LUNA.

Laika er omkring 4 år gammel og Luna omkring 2 år. Jægeren blev nødt til at kigge i deres papirer, for at finde ud af, hvor gamle de var.

Begge er meget stille. Det var den første gang, de var inde i huset.

Luna var bange for den nye situation, men Laika var blot meget stille.

Min idé er nu, at vi forbereder dem til adoption (vaccinationer og blodkontrol), men når de skal steriliseres, bliver vi nødt til at tage dem ind på hundehotellet, for de vil højst sandsynligt dø af infektion, hvis de som nyopererede kommer tilbage i al det snavs.

18/7 2007:  Vores største frygt var, om jægeren nu ville passe på "pigerne", indtil de skulle steriliseres og af sted til deres nye familier.
Vores frygt blev desværre ikke gjort til skamme!
Disse dejlige hunde var blevet adskilt fra de andre og sat ind i en mørk garage. De havde slet ikke fået tilstrækkelig mad, og de havde begge eksem. Værst er det gået ud over Luna, der havde blodrøde plamager over hele kroppen. 
Laika viste tydelige tegn på at være med hvalpe. Dette viste sig at være helt korrekt, og dyrlægen måtte fjerne dem alle ved en større operation.
Luna skal steriliseres på torsdag, men også hun er stærkt mistænkt for at have hvalpe i maven ... 
Det var i sidste øjeblik, vi fik pigerne væk fra jægeren - heldigvis kommer de snart til Danmark.

 

Tilbage til forsiden