En dagligdag i Danmark.

Mit navn er Flaco og min historie begynder i Spanien. Undskyld, den historie har jeg vist fortalt tidligere, så nu vil jeg fortælle om min hverdag i Danmark - efter min hjemkomst i September 2007.  Mine dage går med lidt af hvert. F.eks. hørte jeg forleden dag, min mor fortælle naboen, at hun så gerne ville have en swimmingpool, men at det nok var for stort et arbejde at grave hullet. Godt tænkte jeg, det ordner jeg da lige for hende. Så jeg gravede og gravede i græsplænen i mange timer. Pludselig kom min mor løbende og råbte : NEJ FLACO - ikke grave der. Da hun var gået ind igen, tænkte jeg, okay så får hun den bare et andet sted. Så jeg gravede og gravede og jeg må nok indrømme, at det bliver en meget STOR swimmingpool.

Mine 4 søskende elsker jeg at drille, mest muligt. Polakken Zara bliver da også ret tit tosset på mig, men hende plejer jeg at gå en stor bue udenom. Hvis jeg lige glemmer det, jamen så får jeg lige en påmindelse. Emma snupper jeg hele tiden legetøjet fra, men hun bliver aldrig rigtig sur. De to ligner to små tykke pølser, så de er nemme at løbe fra.

 Så er der Mara, hvad kan jeg sige om hende? Hun er bare som en gammel tante, som brokker sig og skælder ud sommetider. Vanilla er mit bedste offer.... Hold da op, hvor jeg jager hende rundt og rundt. Bider hende i nakken og benene ja, hun har ikke mange minutter fri på en dag. Når hun ser rigtig træt ud i hovedet af mig, kommer min mor igen og råber:

FLACO , lad nu Vanilla være!

Så bliver det tid til, at stable brænde. Mor ser rigtig glad ud for at blive færdig med sit arbejde men jeg synes ikke , at alt skal se så ordentligt ud. Så når mor er færdig og går ind igen, skynder jeg mig at kaste det meste af brændet ud på jorden igen - der hvor der engang var græs, men nu er ved at blive gravet ud til poolen. Brændet bliver smukt placeret rundt om i hele haven. Så kommer mor igen løbende og råber : Hvad f..... laver du? Hun kan nok ikke se det smukke i det!

Dækkener - BVADR.....  Det bryder jeg mig ikke om, men jo siger  mor, det skal man have på, når det er koldt. Men nej ikke på vilkår, så ca. 2 min. efter at hun har givet os dem på, har jeg flået dem af os alle sammen igen.

Så kommer hun igen løbende og råber : ÅH NEJ - hvor er alle dækkenerne henne? Som den gentleman, jeg også kan være, løber jeg glad ud i haven viser hende, at de ligger der og der og der i rigtig mange stykker. Så siger mor, at nu kan vi bare få lov til, at fryse resten af vinteren, for der er IKKE RÅD til at købe flere dækkener.

Så er den mission jo fuldført!

Om aftenen skal vi hygge os efter aftensmaden og se fjernsyn. Pølsepigerne skal - synes jeg - ligge på gulvet. De er jo godt polstrede og har en masse pels, så det må være det naturligste i verden, at de skal være der. Galgoerne og jeg, vi tager naturligvis sofaen. Mor sidder på en spisebordsstol. Hold da op hvor vi hygger os.

Når mor begynder at slukke lyset i stuen, så ved jeg at det er sengetid. HUHEJ - hvor det går op ad trapperne til soveværelset. Det gælder om, at være rigtig hurtig, så man kan nå at fylde hele sengen. Så står mor lige pludselig i døren og råber igen : ÅH NEJ - hvor skal jeg nu være? Jeg kan ikke se problemet, for hun kan da bare tage en af de mange ledige hundekurve.  Men her sætter hun grænsen, siger hun - så mig og galgoerne, bliver enige om, at vi afgiver da bare sådan ca. 10 cm.

Når alt ånder fred og idyl, hører jeg min mor sukke - Ja Ja... han er jo PODENCO/GALGOmix, men hvorfor f..... adopterer de  sådan én til en ældre dame i overgangsalderen.......

Lige nu ligger jeg her i mors arme og tænker hvor dejligt det er, at ens mor elsker en så meget, at hun alligevel altid tilgiver en.

I morgen er der atter en dag, herligt....

For man har jo et PODENCO-IMAGE  at leve op til.

FLACO.