I dag har Luna været i Danmark i 8 dage. Fuld af beundring og respekt for hende ser jeg, hvorledes hun langsomt og med små skridt danner sig indtryk af det nye liv, hun nu er påbegyndt.
Luna blev beskrevet som værende ekstremt frygtsom. Hun skulle til et hjem med have, således at hun ikke blev stresset yderligere på gåture. Hun er cirka 5 år gammel, ruhåret, sort/grå og hvid.

Med den beskrivelse brændt fast stod vi i lufthavnen og turde faktisk ikke trække vejret - for kunne en så frygtelig bange hund overhovedet klare en så strabadserende rejse fra Toledo via Barcelona til København?
Vi stod bag glasruden i lufthavnen og ventede. Stemningen var spændt og da Tine bemærkede, at der blev talt med Luna i transportkassen, var lettelsen meget stor. Hun havde klaret rejsen.
Hun var så bange, at vi besluttede at lade hende blive i kassen, indtil vi godt halvanden time senere kom hjem med hende. Hun lå rullet helt sammen og lod som om hun overhovedet ikke var til stede (hvilket hun givetvis nok ønskede sig allermest).
Vel hjemme bag højt hegn og "bevæbnet" med to halsbånd og ditto snore åbnede vi for kassen og ud kom Luna. Drengene var pågående, men Luna satte dem på plads. Efter de obligatoriske hilse-manøvrer alle hundene imellem gik vi ind, og vi var positivt overraskede over hendes tilstand. Hun blev i nærheden af os - når hun altså ikke pacede hvileløst og stresset rundt, og hun virkede langt stærkere, end vi overhovedet havde turde drømme om.
Således og efter en meget lang og følelsesladet dag, drog Tine og Miro hjem til Lolland. Alle hunde faldt til ro efter en god gang natmad.

Næste morgen viste Luna den angstfyldte side af sig selv. Hun skulle - skal stadig- løftes op på forbenene for at komme med ud at besørge. Hun er rædselsslagen, når jeg kommer med snoren. Det viser hun ved at blive meget, meget lille i sin seng og se væk. Medens jeg giver hende halsbånd på, ryster hun. Og som sagt, så skal hun hjælpes op, da hun ellers ikke tør forlade sin seng.
Men på trods af denne noget dystre beskrivelse, så har Luna på bare 8 dage taget nye skridt i retning af det liv, som hun forhåbentlig en dag vil turde tro på og få det aller bedste ud af.
Hun begynder så småt at vise interesse for omgivelserne, når vi går vores daglige tur i skoven. Hun falder ikke helt sammen, når en snor er over hende eller foran hende og så kiggede hun efter mig i dag, da jeg gjorde mig klar til at køre. Hun har - i lighed med de andre hunde - luret at så er det bare om at holde sig til, så hun kan komme ud at køre. For hun er glad for at køre i bil.

Luna er min anden galgo. Yvonne kom til Danmark midt i november måned. De to tøser bor sammen med to lhasaer, en stor-pudel og en ruhåret hønsehund
- alle drenge, hvoraf de tre af dem er sande gentlemen overfor de to.
Som min lidt brogede flok sikkert vil antyde, har jeg 1. fået hundene ret tilfældigt - to af dem havde det forfærdeligt da de kom - og 2. har jeg været i tvivl om, hvilken hunderace jeg skulle have på sigt.
Jeg er ikke i tvivl længere. Jeg skal have galgoer!  Disse smukke, værdige og stolte dyr med det skrøbelige udseende og den fjerlette gang er i sandhed nogen af de sejeste hunde, jeg har stiftet bekendtskab med. De har været udsat for umenneskelig og særdeles grov mishandling. Da de blev kasseret, har de måttet klare sig selv. Luna blev indfanget,  Yvonne blev fundet meget svag i en grøftekant efter en påkørsel, og har efterfølgende været igennem mange menneskers hænder, operationer og senest er de blevet fløjet her til Danmark.  Og de vælger, alt dette til trods, at forsøge at have tillid til mennesker. Yvonne er bange, men hendes psyke er på nuværende tidspunkt det rene firehjulstræk sammenlignet med Lunas. Men de små og forsigtige skridt, som Luna tager fra dag til dag, og de kæmpe skridt, som Yvonne allerede har taget, er kilde til daglig glæde for mig og forsikrer mig om, at også Luna en dag vil tro på det gode liv og,  at hun en dag vil få tillid til, at der ikke mere vil ske hende noget ondt eller smertefuldt!
Det er med galgoer som at åbne en pose peanuts: Man har de bedste intentioner om at tage en eller to, men man ender med at tømme posen. Desværre kan galgo-posen ikke tømmes, men mange bække små........

Tusind tak for Luna!

hjertelige hilsner
Pia Ogilvie

Galga Nesa.

Det lykkedes først adskillige dage senere at se billederne af Nesa. En helt anden type hund med det kæreste udtryk. Men nu var valget truffet, og jeg blev rigtig glad på Nesas vegne, da jeg kort tid efter fik at vide, at også hun var på vej til Danmark. Nesa kom til Danmark I slutningen af november måned. Under en samtale med Tine I januar måned, fortalte Tine mig, at Nesa den samme dag var blevet hentet, idet hendes familie alligevel ikke kunne have hende. Herefter hørte jeg mig selv sige, at jeg meget gerne ville adoptere hende; og indenfor ganske kort tid var det arrangeret, at vi kunne hente hende næste dag.

Pia

PS. Glemte vist at nævne at hun er fræk som dagen er lang og, at hun jager antiloper når hun ser dem på TV