|
Da Luna blev til Ganya
|
|
|
Luna i Spanien |
|
 |
 |
|
Vi er en
familie i Odense med 2 voksne og 3 børn. Vi har altid haft hunde og helst
to ad gangen. Mange af vores hunde har været “genbrugshunde” og vi
har også haft en græsk gadehund som desværre døde af sygdom. Via
“græske hunde´s” hjemmeside fik jeg øje på Galgo-sos og for hver
gang jeg kikkede blev hundene bare kønnere og kønnere…..men vi
havde jo allerede 2 hunde, så desværre….alt optaget. Så
ville skæbnen at den store af vores hunde fik konstateret HD i svær
grad. Hun blev opereret hvilket kun hjalp kortvarigt og da hun måtte
aflives var tanken om en ny hund ikke langt væk. Især ikke når jeg gik
tur med vores tilbageværende hund som er en lille hund (i
parentes bemærket, og mellem dig og mig , er han faktisk en puddel. Vi
valgte ham fordi vi havde en stor hund og ville spare lidt på
pladsen men samtidig ville vi have en robust hund der kunne følge med den
store, og det blev godt nok en lang parentes) og prøvede at bilde folk
ind at det faktisk var en Schäfer der bare havde fået noget andet tøj på. Vi
kontaktede foreningen og allerede den efterfølgende søndag ville et tæskehold
komme forbi og enten godkende os eller dødsdømme os. Hold kæft hvor vi
ryddede op. Holdet
bestod af Tanya, hendes Mor og Ares, en stor Galgo, halvskaldet og
med leverpletter som en gammel mand. Tanya og
Moren spiste vores rundstykker og drak vores kaffe. Ares dansede en
besynderlig stepdans, sked på vores 7-årlige datters langluvede
prinsessetæppe og hørte i øvrigt overhovedet ikke efter. Efter en god
times hundesnak drog de hærgende videre til Jylland og min mand og
jeg kiggede glade på hinanden og sagde: “Sådan en hund ska´ vi
da osse ha´.” Den
29.07 nedkom vi så med Luna som blev omdøbt til Ganya da vores ene søn
på 10 hedder Lukas og de to navne jo ligger ret tæt. Ved nærmere
eftertanke kunne det faktisk være et fedt. Lukas hører heller ikke
efter. |
|
|
Luna er nu blevet til GANYA |
|
|
|
|
|
Og
hvordan går det så? Jo tak,
det går rigtig godt. Hun er stadig bange og meget forsigtig, men for hver
dag sker der små og store fremskridt. - den første
uge nægtede hun at forlade kurven, kun når hun fik sele på og skulle i
haven fulgte hun med. - hun
holdt sig i to døgn før hun tissede en hektoliter på soveværelsesgulvet.
- hun
slapper nu af når jeg sidder hos hende og nusser hende . - er så
småt begyndt at ville lege med vores lille hund selvom han lagde ud med
at stikke sin lille kolde, våde snude direkte op i ……..(tilgiv han er
kun en hanhund), nu har han fundet ud af at hun skal behandles med
forsigtighed. - kommer
og tager imod mig MED LOGRENDE HALE når jeg har været væk et par timer.
Den gunst er kun mig forundt. Min mand må vente med tålmodighed på
hendes kærlighed. Han bestikker hende med godbidder i en lind strøm så
om et år ligner hun nok en Golden Retriver. - hun
vil gerne med på gåture i nabolaget og vores lokale skov, men kun sent
om aftenen når der er øde og stille. - spiser
som en hest - skider
som en dinosaurus (hvordan kan den lille numse…????..) - ligner
en krydsning af Grisling og en albino-rotte (siger drengene) - ligner
en krydsning af en smuk enhjørring og en balletdanser (siger Moren og
datteren) - hvornår
skal vi have en til (siger Faren) Hvis du
den første uge havde spurgt hende om hun ville tilbage til sit miserable
liv i Spanien havde hun svaret ja. For der var det velkendte. Hvis du
spørger hende i dag tror jeg hun løfter hovedet fra tæppet og siger
næh….og er der i øvrigt mere leverpostej.
Til
sidst en varm tak til Martina i Spanien som fik Luna/Ganya og Laika væk
fra jægeren før de endte med et reb om halsen eller som tyggehunde for
et par kamphunde. Og tak til foreningen i Dk og specielt til Tanya
som hentede hende hjem og som hele tiden følger med i Ganya´s liv og færden
og altid er klar med gode råd. Dorthe og familie. |
|
|
|
|
|
|
|
