Rigtig dejlige dage...

 

Hej alle. Ja så oprandt dagen (søndag 12.11.2006) hvor vi skulle hente vores hunde (Galgos) fra Spanien. En meget speciel følelse af glæde og spænding på samme tid, hvad skal der nu ske, hvordan reagere vovserne og ikke mindst hvorfor kan de ikke mellem lande på Lolland airport :) det tager jo ikke ligefrem spændingen af i maven at skulle køre 170 km før vi er fremme vel. Ja af helt speciale grunde vil jeg ikke komme ind på hvordan selve ventetiden i lufthavnen var (3 timer i et langt vente-helvede) da det sikkert kan tænkes.

Timen kom og det gjorde Jens også, sammen med alle børnene. Vi kan ikke sige med sikkerhed  hvem det havde taget mest hård på at flyve, men ud fra Jens fortælling, om lang tjek-ind og meget lille IQ hos personalet i Madrid, samt en større maraton igennem Madrid lufthavn for at nå det fly som hundene nu var ombord fik ham til at ligne en meget træt og udbrændt herre, som dog fik hevet de sidste kræfter ud af kroppen og leveret alle hunde til deres nye ejere med alt dertil hørende af følelser, smil, græde af glæde, prøve at lade vær med at græde af glæde (det er fandeme noget svært) og se vores alles nye vovser blive lukket ud en efter en, fantastisk oplevelse.
Vi skulle jo ha to, nemlig Pilar og Francesca, som hver især kom med en grim oplevelse af måden de var blevet behandlet på,men det viste de overhovedet ikke det mindste tegn på, de var bare glade og logrende og meget smukke hunde(børn).
Efter en lang køretur hjem, ja så fandt Pilar jo hurtigt ud af at sofaen er et rigtigt godt sted at flade ud, og så skal de små Whippets eller Francesca altså ikke komme for nær så snerrer jeg:), det jo min sofa ikk:).

Og Francesca ja hun bryder sig overhovedet ikke om mænd og det kunne i starten godt se sådan ud, for hver gang jeg - Michael, nærmede mig, ja så for Francesca  bare afsted, men det ændrede sig dog hurtigt da hun valgte at komme i sofaen, hvor Pilar lå i den ene ende, jeg sad i midten, ja så var der jo en ledig plads og den tog Francesca, hvorefter hun lagde sit hoved på mit lår (se billede).

De har dag efter dag udvist mere og mere nærhed og viser stadig mere og mere at de føler sig hjemme, f.eks. når Tina går tur så ved de nu er vi hjemme og løber ind uden nogen form for tvivl om de skal, det er bare skønt. Her på fjerde dagen har Francesca har jo fundet ud af at sengen som hun har sovet ved siden af, ikke er så dårlig, her bliver man jo nuset, klappet, kælet, møsset og får dyne på, ja så her ligger hun nok fremover og Pilar hun ligger ved siden af på en tyk dyne med pude og tæppe og ud fra hendes eget udsagn er det skønt:) og det viser hun så ved at når vække uret ringer stiller hun sig med forpoterne på senge kanten og slikker en på panden eller kinden, DET ER SGU DA DET MEST KÆRLIGE TAK VI NOGENSINDE HAR FÅET:):).Så til alle som venter på deres Galgo eller har fået, håber jeg blot at i har/eller vil få den samme nydelse som vi har fået en forsmag på indtil videre.
De varmeste hilsener Tina og Michael.

 

Tilbage til forsiden