|
-
Er nødt til
at lægge rent på sengen for 2den gang i denne uge, fordi Suoye er i
løbetid, og Czar bløder lidt fra sit sår. Og så har jeg fået en
nat-kammerat på 3½ ben.
-
Mens jeg går
og pusler med det, spiller radioen lidt god musik.
-
Én hundebasse
ligger og kigger beundrende på mig, mens jeg binder sløjfer på
bindebånd.
-
En anden basse
ligger inde i stuen sammen med en lille sort señorita, som smyger sig
om på ryggen, med alle f… nej tre ben lige i vejret da jeg kommer
ind til dem. Hvorpå den store basse straks rejser sig, går hen og
gi’r hende et stort smækkys lige på snuden.
-
Nååååårh
hvor er du sød, siger jeg, og straks arrivere en lidt mindre
pige-basse ind i stuen, og kommer nysgerrigt hen, og med interesse
kigger efter hvad vi nu snakker om, og med ét gi’r hun også den
lille señorita et smækkys.
-
En stemning
breder sig af kærlighed og fred. Er det mon kun i mit hjerte det føles,
eller kan basserne mærke det også. Jeg tror at, selvfølgelig kan de
da det.
-
Her flyver
rundt med hundehår, men nej jeg begynder ikke at ødelægge den ro
der hersker her nu, med støvsugerlarm. Slut færdig, det bliver i
morgen.
-
Vaskemaskinen
kører, men det er en rolig lyd. Jeg tror jeg sætter mig til
symaskinen. Det er hyggeligt.
-
Og så har jeg
fået en æske chokolade i dag af Dawn, fordi jeg har hentet noget kødsnask
til hende. Den tror jeg, at jeg åbner.
-
OG SÅLEDES
FREMKOMMER RÅHYGGEN VED FJORDEN.
Knus fra Grethe og 3
basser.
|