|
Juli 2009 Mit Galgo eventyr |
| Jeg sidder i min have og skriver dette omgivet af mine hunde: Hilde 10 år Border Collie, Jakie 6 år Jack Russell Terrier, Betis ca. 3 år Galgo og Tifu ca. 2 år Galgo. De har nu lagt sig i solen og hygger. Det er den 21. april 2009. I oktober 2008 tænkte jeg ikke på at få flere hunde ej heller på at der var nogle som hed Galgoer og nok specielt ikke på mynder som aldrig har sagt mig noget. En veninde henledte min opmærksomhed på hjemmesiden www.galgo-sos.dk, der kunne man se og læse om disse Galgos og hun skulle i hvert fald have en. Jeg måtte se hvad det var. Jeg gik ind på siden og syntes bestemt ikke de var særligt pæne, men deres historie berørte mig dybt og da det gik op for mig at killing stationer ikke havde noget med katte at gøre, ja min fantasi rakte ikke til at forstå sandheden før min veninde uddybede det for mig, ja så var jeg på siden flere gange daglig. Da foreningen skulle besøge min veninde for godkendelse til adoption fik jeg lov til at være med og det var så mit første møde med en levende Galgo. Jeg var solgt. Ikke fordi jeg syntes den var særlig pæn eller smuk af udseende, men på grund af dens sind, stille, rolig, afdæmpet og værdig, meget mild og ja, jeg kan nok ikke rigtig beskrive det, men den gik rent ind.
Nu var jeg på hjemmesiden flere gange om dagen og blev mere og mere opsat på at få en Galgo selv. Vores børn syntes de var grimme og min mand var absolut ikke positiv og da slet ikke da han hørte at det krævede et hegn på 1.80 m rundt om haven (vi har faktisk en ret stor have), men i slutningen af november 2008 blev Tifu bestilt og vi gik i gang med hegnet i håb om at hun kom i december 2008. Vi arbejdede på højtryk i kulde, mørke og snusk vejr og blev færdige før jul. Men ak, ingen andre havde bestilt hund så vi måtte vent og vente og det blev 2009, januar måned gik, februar begyndte og så kontaktede Tanya mig og spurgte om vi kunne tænke os at have 2 Galgoer? For Betis skulle altså flytte fra sin plejemor som ikke længere kunne have så mange hunde. Ja, så kom Betis sidst i februar 2009 og hold da op for en dejlig dreng, mild, blid, værdig og kærlig. Jakie (Jack Russell) kunne ikke gøre indtryk på ham med sit iltre temperament. Betis kiggede bare den anden vej når hun prøvede at føre sig frem, så hun måtte sande at hun havde mødt sin overmand.
Betis fik lov til at sove i sengen, det var rigtig hyggeligt, han er varm og silke blød, men hold da op for nogle lange stænger han har, nå vi fandt ud af det og hele familien faldt for ham og hans dejlige væsen. Ja, Betis blev kun upopulær når han huggede de unges guf på værelserne eller tømte skraldeposen i køkkenet (nu er der børnesikring på lågerne og jeg har også fjernet håndtagene på lågerne). Tifu kom så 1. marts 2009. En skøn tigerstribet tæve, men hold da op hvor er hun bange. Har mange dårlige erfaringer med sig. Nu sover hun i sengen for at få tillid til os og det virker. Betis kommer så i sengen om morgenen og så hygger vi rigtig, Jakie kan lige få plads i mine knæhaser.
Nu giver vi Tifu Bachs Nødhjælpsdråber og det har virkelig gjort en stor og god forskel, så det kan anbefales til nervøse hunde. Hun udvikler sig dag for dag og hun og Betis har det fantastisk sammen. Vi er alle rigtig glade for de 2 nye hunde og kan varmt anbefale dem. Sjove, kærlige, værdige, blide, ja nu må jeg hellere slutte ellers går jeg da helt over gevind. PS.: Er stadig på hjemmesiden mindst 1 x om dagen, kan slet ikke lade være. | |||||
