Gustavo er ved at falde fint til. Han er alletiders kvikke hund - kælen og meget legesyg, præcis som de beskrev ham fra Kimba.
Han virker ikke, som om han på nogen måde er traumatiseret, og han kommer enormt godt ud af det med min søn.
Gustavo har ingen uheld haft indendørs overhovedet, når man ser bort fra et par gange, han kom til at tisse ude på trappen den første dag.
Det forvirrer ham stadig, at der er SÅ mange trapper, man skal ned af, før man kommer ud i det fri, men han lærte lynhurtigt, at han altså skal helt ud, før der skal slippes noget.
Han spiser pænt, har ingen problemer haft med maven - og følger mig naturligvis som en skygge. Når jeg går for meget rundt, lægger han sig på en stol, vi
har stående i entreen; derfra kan han kontrollere, hvor jeg nu er!
Lidt flere billeder af Gustavos daglige aktiviteter - eller rettere, fra de øjeblikke, hvor han lader os komme til kameraet!
Som i jo nok ved, kan det være svært at få et ordentligt billede af en aktiv hund - selvom man naturligvis kan hævde, at det er med vilje, at billederne får disse "specialeffekter" med tågede omrids og uigenkendelige pelsgenstande, der racer rundt i landskabet.
Som man kan se, har Gustavo helt og aldeles indtaget "tronen" (hans yndlingsplads", og det er altid skøøønt at blive kløet på maven af Simon.
Bagefter kan man passende tage sig et hyggenap i sin bløde doughnut-seng.
Når vi er ude at gå tur, hygger han sig efterhånden rigtigt meget. Den første uges tid har han gået lige midt på stierne uden at se hverken til højre eller venstre - tydeligvis har han ikke været vant til at "læse aviser", men det er han så småt begyndt på nu. Han er ved at lære at sitte - og det lykkes allerede virkelig godt, når der vanker mad eller godbidder - eller en gåtur.
Så kom ikke og sig, at man ikke kan lære en gammel hund nye kunster!
Her til morgen ville han meget gerne have jagtet en fræk krage helt hjem til dens rede, men snoren var desværre til hinder.
Den frække fugl blev ved med bare at hoppe lige udenfor Gustavos aktionsvidde; det var meget frustrerende. Men bortset fra sådanne små irriterende momenter, går livet helt som det skal: hygge, mavekløning, lidt børstning af den viltre pels, affodrng med mange interessante ting (kylling og ris, uhmm!) - og så lige det dér legetøj, som kan bruges til virkelig mange opfindsomme lege!
Jeg har kun set ham lidt bange en enkelt gang. Det var, da vi skulle passere en af kommunens vedligeholdelsesvogne - en lille varevogn, der stod med sidedøren skubbet åben.
En venligt smilende mand i blå overall stod ved siden af, men Gustavo kunne vist ikke lide scenen; han trykkede sig op ad mit ben.
Men det er foreløbig den eneste gang, jeg har set ham være beklemt ved noget.
Jeg vil til sidst sige mange, mange tak til alle sponsorer, der har sørget for at gøre det muligt for Gustavo at komme til Danmark - og hjem til os!
Ulla |
