| Tabernero

Tabernero
blev bragt ind af hans ejer (en jæger) i december 2004
sammen med 2 brødre og en søster af samme kuld. To af dem
var så rædselsslagne, at man ikke kunne komme i nærheden
af dem i flere måneder. Tabernero og en af hans brødre
fandt sig hurtigt godt tilpas og blev dag efter dag mere
fortrolige og venlige. Imidlertid kom ejeren tilbage 2 uger
efter og sagde, at han havde skiftet mening omkring
Tabernero, da hans søn var glad for ham og ønskede at han
skulle bruges som jagthund, så man blev nødt til at
returnere ham. Det var en ulykkens dag, og desværre kunne
man ikke sige, at hunden allerede var adopteret, da den
tidligere ejer allerede havde set ham i kennelen. Da jagtsæsonen
endelig var forbi, kom ejeren og afleverede ham igen. Dét
var en lykkens dag, men stakkels Tabernero var nu meget sky
og det tog et godt stykke tid før man kunne vinde hans
tillid.
Tabernero
har fundet sit nye hjem på Vestsjælland, hvor man har
ventet ham med længsel i over en måned. Alt er gjort klart
– nu skal han blot indtage sit kongedømme!
|
| Carisma
(til adoption)

Den
smukke tæve Carisma blev fundet af vores venner i Sevilla
vandrende alene, afmagret og meget sky omkring. Efter flere
dage og med fælles anstrengelser fik man endelig fanget
hende og bragt hende i sikkerhed.
Hun
er blevet passet og plejet og har fundet ud af, det er
utroligt rart med en kærlig hånd, der stryger hende blidt
over hoved og ryg – ja – hun er endog begyndt at finde
ud af at lege med de andre hunde på haciendaen.
Carisma
har endnu ikke fået sin egen familie, men kommer i pleje
hos Tine på Lolland. Mon ikke også hun snart vinder
en ny ejers hjerte?
|