Hjemkomst d. 4. februar 2007.

I samarbejde med Gisela Mehnert og Evolucion v/Alicia Vila.

 
Den 3. Februar var det tid til at hente hunde igen. Denne gang, var der 4 familier der spændt ventede på at få hver deres nye øjesten hjem. Jeg skulle flyve kl.. 17.20, og var i lufthavnen i god tid, og alt gik glat igennem. Vel ankommet til Madrid, stod jeg og ventede på bagagen, og det første jeg ser, da kasserne bliver kørt ind, er at der er slået et hul i bunden på den ene kasse. Kassen kan derfor ikke bruges, da der er meget stor risiko for, at en hund stikker et ben gennem hullet, og det må bare ikke ske. Jeg henvender mig ved skranken for at anmelde skaden, og der bliver lavet en rapport. MEN jeg mangler nu en kasse til den ene hund!
Udenfor venter Gisela. Hun er en institution i sig selv indenfor Galgo-verdenen. Vi kører hjem til hende, da hun har 2 af de hunde jeg skal have med tilbage, og så har jeg et sted at overnatte.
Gisela tager de hunde der er kommet til skade, og sammen med en god ven, der er dyrlæge, forsøger hun at helbrede så mange som muligt. I øjeblikket har hun 30 hunde boende i sit hus, de fleste haltende og med forbindinger flere steder på kroppen. Nogle få med psykiske ar, der bl.a. gør, at jeg ikke kan komme tæt på dem. Hunde der trænger til en god og stabil familie, der har tid og lyst til at tage sig af dem, og give dem den kærlighed, som alle fortjener, men som så få, i Spanien, får!
Man har altid nogle ynglinge, og jeg finder flere hunde, som hvis jeg havde pladsen og tiden, meget gerne vil give et nyt hjem, og en varm sofa at ligge i, men der er især en der fanger mit hjerte : Steven. En stor hvid Galgo-han på ca. 1 år. Han blev kørt over på motorvejen, hvor mange Galgo'er bliver sluppet fri, når ejerne ikke skal bruge dem mere, men blev fundet af en frivillig fra et internat. Han kom ret hurtigt hjem til Gisela, og kom under lægebehandling. Der blev opereret en plade ind i hans brækkede ben, men desværre knækkede pladen, så han måtte opereres igen. Trods store forbindinger på benet og et stort sår på hoften, var han så fuld af liv, at man bare ikke kunne stå for ham. Gudskelov fik jeg at vide, da jeg kom hjem, at der er en familie, der kun mangler den endelige godkendelse, der er meget ivrige for at adoptere ham.
Næste morgen, lånte jeg en kasse af Gisela, og blev kørt til lufthavnen med de 2 hunde, hvor de 2 andre hunde ventede. Igen gik alting glat igennem, og vi ankom rettidigt til København, hvor de 4 familier ventede på os i lufthavnen. Der blev fældet mere end en tåre, før alle 4 hunde kunne komme videre til deres nye hjem. De enkelte hunde kan man læse mere om herunder. Jens

 

FENJALA

Dejlige FENJALA er en heldig pige. I november 2006 fik vi en mail fra Gisela Mehnert, der fortalte om hundene, der sad på den kommunale killing-station i Cadiz. Fenjala var en af dem, men havde været så heldig at hun var blevet fjernet derfra og bragt til ”Hunde hotellet” hvor hun nu afventede sin videre skæbne. Der var ikke plads hos plejefamilierne, så gode råd var dyre. Men – Fenjala har en heldig stjerne. En dejlig familie nær Århus havde set hendes billede og var helt sikre på, at hun bare skulle hjem til dem og deres dejlige knap 1 år gamle labrador tæve ”Mulle”.  Og sådan blev det.
Efter mange ugers ængstelig venten kom Fenjala endelig til Århus, og hun har uden tøven indtaget sin sofa, spiser som et tærskeværk, leger med Mulle og nyder at gå ture og sover trygt hele natten. Ja, hun har vist fundet meningen med et rigtigt hundeliv!

SOLE

SOLE kom til EVOLUCION fra Badajoz. Nogle mennesker havde set nogle teenagers smide hende ned i en stor affaldscontainer. Sole begyndte at ”græde” og de mennesker, der havde set det hele, tilkaldte den lokale dyreværnsforening.
Da hun kom til Madrid var hun drægtig. Man måtte derfor sterilisere hende med de samme og fjerne 5 hvalpe.
På Bornholm havde Eva, som så mange gange før, lige været inde og kigge på hjemmesiden, før hun skulle af sted til møde. Men ak – denne dag gik det galt igen. Pludselig så hun Sole, og så var freden på gården slut. Af sted måtte Eva, men Bent fik påbudt straks at ringe til mig og bede om de kunne reservere Sole-pigen.  Som sagt så gjort, og inden dagen var omme, var det bestemt, at Sole skulle til Bornholm og slutte sig til galgoerne Howard, Mercedes og Laila, der allerede havde fundet deres himmerige på jord dér.
Da Sole derfor landede i Kastrup, var turen ikke slut her. Hun måtte atter om bord i en flyvemaskine, men denne gang var turen ikke lang, og få timer efter var også hendes rejse slut. Nu er hun blevet forelsket – men ikke i en galgo, men en dejlig Saluki dreng. Dog ligger de alle tæt sammen og hygger sig. Sole har allerede taget lidt på og bag hendes triste blik lurer nu glæden og spilopperne.

FABIO

FABIO blev ligesom Fenjala reddet fra den kommunale "killing station" i Cadiz. Han var meget meget skræmt, så Gisela tilbød derfor at pleje ham, inden man fandt en familie til ham. De første mange uger tilbragte han bag sofaerne, men langsomt kom han frem, for Gisela’s kærlige hånd kunne han ikke stå for.
Fabio mødte sin skæbne i Store Merløse, hvor galgo-søstrene Cacherel og Samsara sammen med ulvehunden Isa ventede på deres prins – DET blev Fabio. Og som en prins lever han nu. Langsomt lærer han sin nye familie at kende og han er også så småt begyndt at lege med pigerne, der ivrigt inviterer ham med på spilopper. Han ravfarvede og meget bekymrede øjne er langsomt ved at vise ro, og de der nye bløde menneskehænder er nu heller slet ikke at gå af vejen for…
Og så var det jo, at der ikke skulle have været flere hunde med hjem denne gang, men sådan gik det heldigvis ikke. På et internat ved Madrid havde Alicia nogle af de reddede galgoer gående. Ulykkeligvis havde sigøjnerne set sig varme på hundene og havde forsøgt at bryde ind indtil flere gange. I al hast blev de unge dyr flyttet ud til de allerede overfyldte plejefamilier, men bl.a. den gamle tæve Cobra, måtte blive tilbage. Det blev der ændret på i sidste øjeblik.

COBRA

COBRA er en af de få galgoer, der har fået lov til at leve mere end 2-3 år. Hun har simpelt hen leveret nogle rigtig fine hvalpe og er derfor blevet brugt som ”fødemaskine”, men nu – i en alder af 6-7 år – er hun blevet kasseret, og hendes historie lyder således: En mindre rednings-gruppe fra Ciudad Real ringede til EVLUCION i Madrid og bad om hjælp til 2 galgoer, der stod til direkte aflivning på det kommunale hundeinternat i Numancia. En frivillig tog Cobra med hjem, hvor hun var i 3 dage indtil hun kom til internatet i Madrid. Medhjælperen fortalte, at hun var pragtfuld hjemme, meget renlig, meget lydig og meget stille. Hun elsker sofaen. I huset og på internatet har hun vist, at hun har det godt med andre hunde.
EVOLUCION søgte intenst en plejefamilie, men da der havde været indbrud på internatet (sigøjnerne stjæler galgoerne), havde de været nødt til at omplacere så mange hunde som muligt til plejehjem, og ”Gamle” Cobra var blevet tilbage i håbet om, at sigøjnerne ikke først ville gå efter hende – men – kulden havde sat ind, og hun trængte forfærdeligt til at komme ind i varmen.
I Charlottenlund var Lene blevet opmærksom på foreningens hjemmeside og havde fulgt lidt med i, hvad der foregik. Selv havde hun allerede adopteret 2 hunde fra Grækenland, men en skønne dag faldt blikket på gamle Cobra – og så blev beslutningen taget. Cobra skulle til Charlottenlund, og det kunne kun gå for langsomt! Arret, brugt og med mat og skællende pels kom hun lige så stille ud af sin kasse. Så sig omkring som om hun tænkte: ”hvad skal der nu ske mig?”, men utrolig åben for kærtegn og nysgerrig overfor de andre hunde. Ja, allerede få dage efter tøffede hun veltilfreds rundt i både hus og have. Helt tilfreds med sine nye grækervenner og meget tilfreds med sin menneske-mor, som hun følger overalt. Især køkkenet er tiltrækkende, for uhhh hér findes der mange lækkerier, og dét kan Cobra ikke stå for!

 

 

Tilbage til forsiden