|
24.
november 2006:
Nu er startskuddet gået for Jens’s sidste rejse i år (vi er dog
allerede begyndt at se efter billetter i januar). Første melding lyder:
"Alt vel i Kastrup. Kasser checket ind uden problemer" – så
nu kan Jens for en gangs skyld få ordnet lidt indkøb for han skal om
bord.
Denne gang er det 2 små galgo-piger, der skal med hjem. CHICA
og NESA.
Chica er temmelig ny opereret (steriliseret), og der har været nogle
problemer med blødning efter operationen, men dyrlægen siger, hun er OK
til at rejse nu.
Nesa har haft en forkølelse, men også hér har dyrlægen været inde og
undersøge og sagt OK.
Uhh – det er svært at sidde så langt væk, når man nu synes, man har
ansvaret for 2 dejlige væsener.
Næste melding fra Spanien lyder: "Vel ankommet. Har fået kasserne.
Er nu ude hos Pitú og Michael". Disse dejlige mennesker husede også
Jens først på måneden, da han var i Spanien for at hente Francesca,
Yvonne, Pilar og Moncho. Nu venter vi blot på besked på, at alt er gået
vel i morgen, og hundene er om bord.
25.
november: 2006:
Vi
er i lufthavnen for at modtage Jens og ”pigerne”. Som sædvanlig er vi
meget spændte, og lettelsen er stor, da vi ser ham komme trillende med
hunde-kasserne.
Begge hunde havde klaret rejsen fint.
Lille Nesa – og hun ér en lille galga – havde fået lidt beroligende
og var glad, men lidt groggy efter rejsen. Hun tullede lige så stille
rundt, men ville egentlig helst stå og putte med hovedet i armen på mor
Lisbeth. Hun skal nok få det godt.
Chica, som for nylig var blevet steriliseret, kom med en stor bandage om
maven, og selv om hun var frisk og sød, var vi alle meget bekymrede for
hende. Jeg havde indtil flere gange spurgt ind til hendes operation og var
på intet tidspunkt blevet informeret om, at hun stadig var bandageret og
på medicin.
Heldigvis er det Michael og Tinna, der har adopteret hende, og da det er
erfarne myndefolk, skal hun nok blive holdt under opsyn, så vi kan give
hende den rette behandling.
Hér
skulle vore beretninger så slutte for i år – men – helt sikre er vi
ikke, for Jens er blevet forelsket !
Gamle
Enrique
var med i lufthavnen i Madrid for at hilse på Jens, og han besluttede sig
simpelt hen for, at han ville med Jens hjem. Før nogen vidste af det, var
han smuttet ind i en af de små kasser (alt for lille til ham til
rejsebrug), og da de havde fået ham ud igen, lagde han hovedet i skødet
på Jens og så op på ham for nærmest at sige: ”tag mig med” …Joo, Jens tager af sted så hurtigt han kan få
det arrangeret, sådan er dét bare.
|