I samarbejde med Gisela Mehnert og Evolucion.

Så blev Jens sendt af sted igen, og denne gang var der sørget for overnatning i Spanien hos plejemor Pitú, der for øjeblikket havde Francesca, som skulle med hjem til Danmark.
Bortset fra, at Jens og jeg kom fra hinanden i lufthavnen i Kastrup, da jeg var med derude for at se ham godt af sted og hjælpe med de mange kasser (4 stk. denne gang), så han selv måtte klare sig helt ind til indcheckningen, hvor jeg endelig fandt ham  - stærk mand – og at damen ved indcheckningen var rigtig sur og vranten og forlangte over 1000 kr. i overvægt – ja, så gik turen til Madrid godt.
Vel ankommen og fundet af velkomst komiteen måtte Jens i gang med at skille alle kasser ad, så de kunne presses ind i bilerne – men herefter var det total hygge og masser af snak – også på spansk, som Jens endnu ikke mestrer, men det var ingen hindring.

Francesca, Yvonne, Pilar og Moncho – det var de 4 heldige denne gang.

Francesca og Yvonne er begge hunde, der har været stærk skadet men fysisk helbredt. Til gengæld har de begge været særdeles sky og har derfor været i pleje i længere tid. Det var vanskeligt for plejeforældrene at tage afsked, og der blev fældet en del tårer. Vi måtte love at holde tæt kontakt, så de kunne sikre sig, at ”pigerne” faldt godt til.
Pilar havde det langt bedre, og var også adopteret som støtte-hund til Francesca og  Moncho – ja han er en rigtig lille gadedreng, der er spækket med liv og spilopper.
Turen hjem gik uden problemer og vel ankommet igen i Kastrup kunne de nye forældre modtage 4 vidunderlige hunde og vi andre kunne hanke op i en varm og meget træt Jens. Det viste sig, at indcheckningen i Madrid alligevel havde været strabadserende, og med 20 minutter til sidste mulighed for Jens til også at nå at komme om bord, måtte han løbe alt hvad remmer og tøj kunne holde igennem hele Madrid lufthavn (og den er stor) for at nå fra hunde-check-in til ”menneske”-check-in …. Han nåede det, men havde ved ankomsten i Kastrup simpelt hen ben af gelé!
I Kastrup blev fældet mangen en tåre – denne gang glædestårer.
Vi har fået rapport fra alle hundene – det går fantastisk godt. Francesca, der slet ikke kunne omgås mænd, ligger i sofaen sammen med far Michael og så selvfølgelig Pilar. Yvonne er som en lille kinesisk æske, der åbner sig mere og mere og Moncho buldrer frem i verdenen langt over fartgrænsen!

VELKOMMEN alle 4. Vi glæder os til at følge jeres udvikling og se jer alle til sommertræffet i 2007.