|
Så kom dagen endelig,
hvor længe ventede Bailey fra
Epona i Sevilla og 4 af Escada’s hvalpe kom til Danmark – men puh ha
– ikke uden det nu næsten sædvanlige drama.
Det er ikke sådan at få alt til at gå op i en fin enhed, og lige meget
hvor meget vi planlægger hjemmefra hvad angår opbevaring af kasser til
transport af hundene til lufthavnen – ja, så skal vi de fleste gange
igennem nogle nervepirrende oplevelser, hvor de hele synes at skulle gå i
vasken - MEN, det lykkedes.
Bailey rejste som en verdensmand. Han fik sin egen kasse – han er jo en
stor fin teenager – og i Kastrup kom han stille og rolig ud for at se,
hvad der nu skulle ske.
Babyerne derimod havde haft en slem tur. Alene køreturen fra Sevilla til
Malaga var stressende. Hvalpene blev køresyge og lille Hugo
Boss var ved ankomsten til lufthavnen så ked af det, at han lukkede
fuldstændig af og hverken ville hilse, drikke eller have godbidder. Vi
var meget nervøse for, hvordan han skulle klare rejsen, men han puttede
sig i rejsekassen sammen med Shalimar
og klarede turen.
Cacharel og Valentino
rejste sammen i en anden kasse, og de faldt også til ro og rejste helt
fint.
I dag (den 10. oktober) har hvalpene næsten fordoblet deres vægt og er i
fuld vigør.
Vore
tanker går nu til deres blide og dejlige mor Escada, som endnu ikke har
fundet et nyt hjem, men på Hacienda dos Olivos forsøger man at passe
godt på både hende og Coco Chanel, den sidste af hvalpene, som
Sarah-Jane valgte selv at beholde. |