Hjemkomst: maj 2006

I samarbejde med: "El Archa de Noé"

Har I nogen sinde tænkt over, hvorfor netop ”den” hund kommer til Danmark og får chancen hos netop ”Jer”? Nogle siger, det er skæbnen, andre, at hunden selv har valgt, og nogle er ganske enkelt af den mening, at det var den, de bedst kunne lide på tidspunktet.
Jeg selv?  Nok lidt af det hele, for det er da en underlig tanke, når man ser på sin/e hunde og tænker: ”ja, herregud, du skulle bare have været sultet ihjel, eller det, der var værre – og nu er du hos mig”

Nok filosofi for denne gang – i dag kom SAETA og FRAN så til Danmark.

Lille Marina og Thelma-pigen mødte ikke op i lufthavnen i Madrid, så panikken bredte sig. Det viste sig, at vi var gået helt fejl af hinanden på mailen – men – pigerne skulle gerne komme hjem om 14 dage.

I Kastrup lufthavn kunne Saeta lokkes ud af sin kasse med lidt kogte kyllinge-bidder, men Fran – nej tak – det var virkelig for farligt. Først da Saeta kom hen og fortalte ham, at det faktisk ikke var så slemt derude, kom han yderst tænksomt langsomt ud af sin kasse. MEN – vejen til mandens hjerte går jo som sagt gennem maven, og Fran er ingen undtagelse. Kylling er godt, mener han, og indenfor nogle få minutter var begge i færd med at undersøge den fremmede verden, de nu var trådt ind i.
Turen hjem gik også fint, og de første glade meldinger er allerede indløbet her til aften.

Jacques, vores trofaste galgo-henter, derimod var noget mat i sokkerne. Han havde måttet tilbringe hele aftenen og natten siddende i lufthavnen og passe på kasserne. ”Vennernes” bil var brudt sammen, så der kom ingen og hentede ham. Med dyne og pude dansende lokkende for øjnene, var han dog straks klar med et: ”ja, jeg skal nok tage af sted igen om 14 dage”. Tak for det, Jacques – du er en stor hjælp.