|

|
|
Så kom dagen hvor Jenny og Mads skulle ankomme til Kastrup med 6 dejlige galgoer.
|
|
|
|
Den første der kom ud af rejsetasken var den lille hvide hvalp Viala – hun havde taget turen på skødet i kabinen meget flot og havde faktisk sovet det meste af turen hjem – en ganske bedårende lille galgohvalp, som kom sovende til det hele !
|
|
|
|
Så blev det tid til at Gorrion skulle ud af kassen – han viste sig at være en meget smuk og værdig galgo – han stod med ophøjet ro og lad sig meget gerne kæle med.
Gorrion skal fremover hedde Gismo og han får en meget fræk legekammerat i hans nye hjem, hvor familien har en stor hvalp i forvejen. |
|
|
|
Så skulle den unge Dulzon ud af kassen – han er en dejlig stor hvalp på 7 mdr. Han er meget smuk og har en helt speciel maske i hovedet og derfor har hans nye familie også valgt, at han kommer til at hedde Zorro fremover.
Han får selskab af en dejlig legesyg saluki i hans nye hjem – så det kan godt ske, at der kommer mere end ”liv og glade dage” i hjemmet i den kommende tid! |
|
|
|
Carmelita og Carmelo viste hurtigt, at de virkelig er meget afhængige af hinanden. Da de to skønne galgoer kom ud af kassen veg de ikke fra hinandens side og de fandt stor støtte hos hinanden.
Det er et par galgoer som har været meget slemt igennem, så derfor er det skønt at vide, at de to fremover vil få de bedste muligheder i livet. De skal bo sammen med to andre dejlige galgoer og de vil få et trygt og godt liv og vigtigst af alt, så kan de forblive sammen. |
|
|
|
Den sidste der kom ud af kassen var Aladin som er et galgomix. Hans mor var ren galgo, men ingen ved hvem faderen var.
Aladin kom ud i fin stil og det var tydeligt for enhver, at her var der virkelig en meget kælen hund. Han nød al opmærksomheden og forsøgte at ”stjæle” sig til kys så snart han så muligheden.
Det var en stor glæde for os, at kunne byde Aladin velkommen til DK – han har siddet alt for længe på internatet – men nu ser fremtiden lovende ud for den skønne ”dreng”. |
|
|
|
Sidst men ikke mindst vil vi sige en stor tak til Jenny og Mads for at hente hundene hjem til os – det var dejligt. |
|
|
|

|