|
| |
| Hjemkomst
søndag den 20. april 2008 |
Så gik turen atter til Spanien efter et
hold meget heldige hunde,
|

og denne gang fik Lone selskab af Lucille,
som gerne selv ville med ned og hente familiens lille galgo-pige Tola
|

|
|

|
|
|
Første hund
som kom ud af kassen var TOLA – hun var meget ivrig for at komme
ud og hilse på alle de fremmødte. Tola viste sig, at være en underskøn
galgohvalp, som hurtigt fik charmeret alt og alle omkring hende og den
lille ”dame” viste tydeligt, at hun bestemt ikke har tænkt sig at
ligge på den lade side fremover
Tola er så
heldig, at hun skal bo i Tåstrup sammen med et par andre dejlige galgoer,
og derudover så får hun en masse galgovenner at lege med, da den øvrige
familie også har nogle dejlige galgoer.
Tola skal fremover hedde ”frække Frida” – hvilket nok er
meget passende til hende!
|
|

|
|
|
Næste hund,
som kom ud af kassen, var GOLFO – det viste sig hurtigt, at ud
kom en ”kæmpe-galgo”. Golfo kom ud og stod stille og roligt og nød
al opmærksomheden.
Golfo havde lånt et dækken til flyveturen hjem, men pga hans store
størrelse, så sluttede det næsten halvvejs oppe på ryggen af ham!
Sikke en
dreng – der skal vist bruges betydeligt mere stof til hans dækkener!
Golfo skal bo
i Vallensbæk, og er så heldig, at han skal dele hus og have med ”læderbanden”
– så han kommer aldrig til at mangle ”galgo-selskab”.
Golfo kommer i familie med ”lille frække Frida” – så det kan nok være,
at det kommer til at gå vildt for sig, når familien mødes!
|
|

|
|
|
Så blev det TACCO´s
tur til at komme ud af kassen. Tacco er længe ventet og vi var mange, der
glædede os til at møde ham. Tacco er en meget smuk galgo – ikke så
stor af type. Han tog det hele med ophøjet ro og nød at blive nusset.
Tacco har en ”gammel”
skade i ryggen/lænden og han skal have den ro, som han behøver. Heldig
er han, for han skal bo lige netop det sted, hvor han vil få al den ro og
kærlighed, som han har så meget behov for.
Tacco skal bo v. Silkeborg
og får selskab af andre galgoer og nogle skønne borzoier.
|
|
|
|
Så skulle
dejlige CHICO ud af kassen, og han tog det hele meget roligt og
kiggede så ”klogt” på os alle. Chico er en lille og meget
charmerende hund.
Chico er kommet hjem som en plejehund, da han sad et sted i Spanien, hvor
han ikke kunne blive.
Chico har fundet sig en plejefamilie på Vestsjælland, og her får han
selskab af familiens øvrige hunde. Så må vi se, om plejefamilien kan
skille sig af med ham!
|
|
|
|
Så kom turen
til den sidste kasse og ud kom den lille MATI og LAZARO
De er to meget heldige hunde – da de er reddet væk fra det nu lukkede
offentlige internat i Puerto Real – stedet hvor mange hunde desværre
har lidt en krank skæbne.
De var begge meget kærlige og glade og sidst men ikke mindst madglade!
Lazaro har en
gammel skade på det ene øje og derfor er han blind på dette – men det
lader han sig ikke mærke med.
Mati og Lazaro er heldige at skulle bo sammen fremover – de har fundet
en familie, som vil give dem al den kærlighed, de så længe har manglet.

|
|
Endnu engang
har et hold heldige hunde sat poterne på dansk jord, og endnu engang glædes
vi over dette. Det er altid en skøn oplevelse at modtage hundene i
lufthavnen og se deres nye ”forældre” tage imod dem.
Vi ser frem til at følge hundene og vil slutteligt sige tak endnu engang
til Lone for at hente dem hjem til os og tak til Lucille, for at være sød
at tage med ned og hjælpe os et hold heldige hunde hjem
|
|
Tilbage
til Holdlisten
|
|